TORBEN BODI

 Efter opløsningen af LENNONS, spillede jeg sammen med nogle gutter, hvor vi kaldte os Lennons til at starte med, men skiftede senere til Walkers. Det stoppede, da jeg skulle være soldat i marinen. Da jeg spillede trommer, kom jeg i marinens tamburkorps, hvor jeg mødte mange andre musikere. Vi fik hurtigt samlet et band, som spillede traditionel jazz. Efter militærtiden startede jeg med en soldaterkammerat gruppen Kindas Group, som var med orgel, trommer, bas, guitar og bas. Det varede nogle år indtil jeg stiftede familie og blev ansat som brandmand i Gladsaxe Brandvæsen, hvor jeg var i næsten 40 år. Også i brandvæsenet spillede jeg i en periode trommer i et pipeband.